og sa: "Vi kunde været lysetr børn, allesag ued. 
mens vi nu må gå i mørke og lide 
vondt for din skyld – tvi!" Men 
da 
me ot 
ren bad den blot komme indi rin en 
og læse fadervor, måtte de vige. Egde 
randt morgenen. Da paven kom, sea 
han at nu var inn frelot, trogd 
det havde holdt hårdtt. Efter lang 
vandring kom hun hjem til manndt 
solig en kveld. Der var selskab og 
derfor vilde hun ikke gå ind, men 
bæd blot husholdersken om lov til 
et lægge og i stekerset. Der 
døde hun om natten. Om morgenen 
da manden vågnede, var der spire? 
roser og dejlige liljer frem af stengja 
vet foran sengen. "Ja hvor ein min 
kone er henne, så er hun nu saleg og 
hos sin gud i himmerig". Og da 
fandt han hende i stekerset.