Den fist Dekkedslegen 
Fomfæller ut. ove 
har je tenaet i reise langt hen fra 
Ingen har je såm søjer på mæ 
så inte ja fæller en tar 
Jonfru Mana jikksæ vægen fam 
så fekk han e dag endal inn på 
korsit hång 
se var jæ skødn 
De går tre engler omkring rårt has 
me tre vaniljer å et våkstu. 
jamfru Mara sårt av såm je 
å sana hålt u isitt frg 
sæima: 
sjonge 
Denne selve sile gjenger tii gonger. 
måre'n å tre gonger om kvælnn so Hl 
alle hass synner væra tøtljitt aoss 
Gud i timten. Amen, sa a. Ho hette 
Kan Røne. Ho var vår grandtant. 
22.