kaku te'n som'n skulde ha beim te kjeringe 
bøna. So kom'n i lag ma nokre, og da 
de lei på, so vilde dom gå ein beinveg 
Mann vilde 'kje, so dom skjildes. Moko etter 
treftr ein av dam, da 
kade 
dom vore klandt 
røvarar, som hadde tikje alt da dom hadde 
og livet te av dei andere, bare han slapp bor 
So kom'n te eit gestgjenarftille, der dæ væ ein 
gomol mani og ei ong hj. So tore'n ikkje 
gå in den, nen han oska 'kje eå linger. 
og so ta 'n seg i bugu. So sag 'n ein koma 
riande, og han slgyte heftur sin mæ lugi 
og la ein utepåfrakk eve'n. So kom kje 
ut og tok imot denne karen, og so gjekk 
dom inn og der blei slikt leven, at ma 
i lugu skyra, et dom dap den ganle 
mænnen. So kraup'n bor og kkypte eit 
firkanta spon uta frakken og so lå'n åv 
garde. Den so kom hein, so gav'å no 
kj. kaku, og da dom skar'o ugpe, so låg pem 
ganne, han fkulde hatt, og meir te, i den 
Svart gla. So hadde'n snakka om detta og 
'n hådde set i lugu, og so beei deæ fortiør, og 
Svein 
skulde 
vitne. So år no denna karen, som hadd 
drepet den gomle menn der, og so fortalde 
Svein, dæ han visste og synte fram såkfa og 
sponse, og da pasa té fakken. So fekk