Skjøn ridder han drager det røde gullband 
Jof. s. 42 
Det knyten han om sin Allerkjerastes årm. 
eft Aru III 
Hurra. Du Allenkjæraste knyter bandet 
Ro4 
so lærdt, 
Eg agter ei lenger at reise med dig. 
Ris ræs filiborbonebonn 
Vi du ha dig en vals, så kom kom kom 
Høydi røyti ralla. 
dom i "Veterleiken", med undtagelse af val 
sen tilslut. 
Aru. II, 1964. 
Så væver vi vådmål, så slår vi tesamen, 
Vava vårmål og slå tesamen og la så 
spolen gå like frem. 
Den fysste gangen jeg til Spoland gik, 
Som de forrige Der traf jeg verde for og saa 
Ingen som mit kjerte elska 
Dæ va ein gut, han heitte Såve, 
Han dompa jamleg på konss låve. 
Og skuld dæ hende, han kom te døy, 
Så kom dæ te gråte så mang ei 
møy. 
Og ikkje vi eg og ikkje ska eg. 
Og ingen stan har eg gjora ta mæg, 
Eg æ ein laus og ein leng kar, 
Eg har mange pengar og ingen gard. 
Kjenna du den vrefle guten ifi Trtedale 
Som kjørde bora 
Den ti den gamle kjeringa kom te jorda.