Hr. Asbjørn. 
(kvadet af Gormild Lykkjen i Aarmotdal). 
Løkkjinne 
64 år gl. 
Den frommee fru Signe på soteseng låg 
hr Asbj. 
sørger 
for hende så såre. 
Vær trøstig, hun bad ham, og græd ikke så, 
Mig smerter langt mene end død dine tårer, 
Dog snarlig vel visselig lykkelig vel? ind i 
din favn 
Det glemmer din song og forvinder dit savn. 
Fru S. ho dødde blev jordet og gjemt 
hr. A.[sbjørn] han egtede Guldborg den rige
 
blev rømt for sin skjønne og store miskjenk
 
og i dans og i harpeleg fandt dem en lige
 
ho sværma så meget i sus og i dus
 
og ho magta så lite på barn og hus. 
Dei hunde dei tuded den hele det nat 
dei svavel frå brænnende lys dei udsluer
 
hund tuded i enden huslykket det brast
 
hr. A.[sbjørn] og G.[uldborg] begyndte at grue
 
den tredje gangen sprang døren i op
 
det suser som vinden i engens top. 
På stikstedet ildstedet Elina satt 
på skødet der hadde ho sin grædendes brorer
 
hun legte for hannom mens ho sukkad 
og bad 
ho ynskte sig tidt hos sin hvilandes moder