stenlagt langs Stueveggen til Trappen for 
Indgangsdøren, og en stor jordfast Sten 
stak op med en Runde midt i Stenlæg 
ningen. Ja nu husker jeg 
det 
sagde Far. 
"Jeg er "besæt" paa den Stein for jeg 
har snublet saa ofte paa den naar det 
var mørkt om Kveldene." Ja den Stenen 
er jeg ogsaa "besæt" paa mente O. J. 
Jeg vil Du skal gaa til Elven og finde 
tre Stener i den, som du med Sikkerhet 
kan anta ikke har været tør. Dem skal 
du ta og grave ned ved denne Sten. 
Hvad dette skulde gjøre godt far sagde han 
ikke, heller ikke kunde min Far skjønne 
hvad dette skulde tjene til. Men efter 
Hjemkomsten besluttet han sig dog til at 
efterkomme denne Anmodning traads han 
ikke skjønte at det kunde tjene til noget. –
 
Senere engang kom Ole Jakobsen 
en Tur til Hatfjelldal og Underretningen 
om hans Ankomst gik som Ild i tørt 
Græs, saa der under hans fjortendaglige 
Ophold paa Hatfjelldal (ca 1855) indfandt 
sig mange Folk for at søke Raad hos 
ham – like til to Kvinder fra Elsfjorden. 
Den Dag disse to indfandt sig yttrede 
O. J. strakst om Morgenen: "Ja sjaa i Dag 
daa kom de laangresande Folk," og ut paa 
Dagen kom de. Ingen anden end O. J. hadde 
Anelse om disses Ankomst. 
Den ene av disse led av Syfilis og 
O. J. var meget utilfreds med at motta 
en saadan Pasient. Men hun fik dog Raad 
hos ham. Til min Far fortalte han hvad 
Sykdom hun led av. "Men hon er uskjyl-