Han (Hemming) bød 
da 
den nye Brudgom være 
saa god at overlate ham Pladsen, men 
Festligholdelsen skulde ha sin gang til 
Ære for den gjenkomne Hemming, og 
man turede baate vel og lenge. – 
Hemming levede paa Kulstad indnu 
i mange Aar, og gjorde ofte Utflukter 
paa Ski – ogsaa paa lange Avstande. 
Han hadde en Hund, som var glad i 
at følge ham. Men da Hemmings Ski gik 
temmelig fort baate brat og flat var 
det ikke greit for Hunden altid at følge, især 
da Sneen var løs, hvorfor den ofte blev paa 
dagevis efter Hemming. Et Mundheld an 
vendes saaledes endnu den Dag i Dag om 
Sinkere: At de kom tredie Dagen efter 
likesom Hunden hans Hemming. –
 
Da Hemming var død tok Sønnen til 
at bruke sin Fars Ski. Dette Ski lot 
sig ikke standse paa anden Maate end 
ved at kaste Vanterne frem for det, saa 
det gik paa disse, da standsede det. 
Paa Grund av at Sønnen ikke hadde 
øvet sig saa han med samme Sikkerhet 
som Faderen kunde kaste Vanterne 
saa Skiet traf dem gik det ham galt: 
Han kastede Feil engang han var ute 
paa Skiløp, det bar med strykende 
Fart mot 
en 
Husvegg. Gutten slog sig 
ihjel og Skiet gik i Stumper! –
 
Disse Skistumper blev saa bragt 
paa Kirkeloftet paa Dalstad samtidig 
med at Gutten blev begravet, og mange 
av de gamle som var blet konfirme 
ret paa Dalstad fortalte at de hadde