se Schneidte 154.– P. Frylling Folkesagn I, s. 127. 
L. Daae i N. Hist. Tidskr. (småstykker). 
skillige sogor og segner. Blandt 
andre fortalte han en om en 
mand ved navn Grette Aasmund 
son. Aasen skrev den op i uddrag. 
Siden fandt han, at det var 
Grettissagaen. Han formoder, 
at en eller anden har kommet 
over udgaven fra det 17ᵈᵉ årh., 
har læst den og forståt den, hvor 
efter den er gåt over til en 
sagn, 
Og i Storekerskl MS. 
M. 
Findes udførlig 
hos Johs. Skar 
Det er galt, når man ønsker jægere 
og fiskere god lykke; man skal spytte 
efter dem og kaste en sopelime efter 
(se for resten Østgaards En fjeldbygd s. ) 
Den samme tro har endog bevaret sig 
blandt vore dannede deri f.eks., at de 
nødig vil have et ønske om lykke 
med til eksamensbordet.– Denne tro 
er intet andet end en levning af 
oldtidens hos alle nationer udbredte 
Ndg. i Marassons Maxgfrodir søguþærrit 1756,