Full text: Leikar. Innsamla ved lærarskule-elevar

Lund 
Luri 
Det fyste one tok tel med keken, skulde oe laa 
gjort av kven son skulde staa. Eur skulde daa 
staa framfor og dei andre i ei rekkja. Den fyrste skul 
telja, og las upp ei remsa. For kvart so han sa, pei 
ka han paa ein rekkja. Han som fekk sist ordet 
skulde segja kor mange slag klokka slo Sa han til 
dømes folv, talde den same ordare – peika paa ein for 
kvart tal hant – og den sam fek tolstelet skulde 
staa. No hadde ane eit maal me bruka, skulen på 
heimehuset, der skulde han halda seg som stod 
Me andre for stæd og løynde oss best me kunde 
Var det gjor, skulde ho som var snoggast til aa sping 
fara burr aat hyraa paa løda og ropa: "Luri 
Daa galdt det for henne aa stekka seg burt so fort 
som raad var Han som "stod" skulde no leita oss 
andre upp. Men han hadde ikkje lov aa gaa nokon 
stad av i og leita fyrr han hadde vore med løda =hyper 
det det vart ropa "luri" Det skulde vera so um lag fem 
tan meter paa skulen til løda. So for han kring og lita, men 
hadde samstundes augr med skuten,- so ikkje altfor mange 
fekk høve til sa springa dit, for var dei komne der, kunde 
dei ikkje takast. Fekk han daa tak paa ein, heldt har