Rike-Knut Sannes 
var gift med Torbørg. Men so kasta han seg uit 
med lenestgjente Mrgitt. "Torbor kom iver dei i 
stallen. "Da knut aa k ko gjer du", sa ho 
Ho fekk ein (Kunt Villan?] til aa setjg om ei 
vise um sig og knut. Tvo vers er so. 
Ti børn jeg til verden førte 
som var et lån af him melen 
den ene efter den anden, døde 
den Gud som gav han. toa igjen 
Jeg flere bam visst aldrig faar 
4 det naturen overgaar 
Jor med min igteven har levet 
A Temtra og, lyne nar 
og steke uddi velstand sværet 
fuldtakke Gud jeg ei formaar 
Men nu har lukkens vind sig vendt 
nu er de glødskabs dage ent 
So biøde ho ei liti stund ette. Og han blei so 
vond med henne at han so henne mest i hel 
So gifte han se med Marjitt. Men det gjekk 
mykje hedyner med han. 
Men Kjenfe- fo 
Jor Ølson utette jinge 
de va Vraalsta-gjentunn han ville finne 
Aa. Alitt Austenan etti sto 
ropa o bå paa sin vene lo. 
Som til kjempe- Jo, Olav, ei paa 
Ramsvatten i Fyresdel.